Craterellus lutescens

Hvad du bør vide

Craterellus lutescens findes normalt i vådområder og skiller sig ud på grund af sine klare farver. I modsætning til C. tubaeformis, som har et gråt hymenium (undersiden af hætten), har C. lutescens har et orange eller hvidt hymenium. Hætten på C. Lutescens er uregelmæssigt fliget og varierer i farve fra brun til bistre. Både hymenium og stængel af C. Craterellus lutescens er mere levende i farverne end C. tubaeformis. Hymeniet kan være næsten glat eller let året og ser lyserødt ud, mens stilken er gul-orange.

C. lutescens er ikke kun spiseligt, men bruges også til at lave gule farvestoffer. Den kaldes også "gulfodet" og findes ofte i fugtige nåleskove og våde områder, hvor den ofte vokser i mos. Den tilhører Hydnaceae-familien inden for Cantharellales-ordenen.

C. lutescens er kendt for sin lækre smag og aroma. Den kan bruges i forskellige retter som omeletter, saucer, supper, pandekager og fiskepræparater. Den kan endda bruges i pulverform som krydderi. Dens gylden-gule farve og skovsmag gør den til en eftertragtet ingrediens. Svampen har en sød og behagelig smag, der minder om en abrikos. Den kan også lægges i blød i tør eller sød muscatvin for at forbedre smagen. Derudover er et ekstrakt fra C. lutescens viser hæmmende aktivitet på trombin, et blodkoagulerende enzym.

Andre navne: Gulfod, Guldkantarel, Tysk (Starkriechender Trompetenpfifferling), Japan (トキイロラッパタケ).

Identifikation af svampe

I korte træk: Craterellus lutescens kan genkendes på sine særlige kendetegn. Den har en hætte, der spænder fra 0.79 til 2.36 tommer i bredden, formet som en lav eller dyb vase, og kan være brunlig i farven. Undersiden af hætten er pastelgul og kan være lidt rynket. Stokken er hul, lys orange og glat med en hvid base. Kødet skifter ikke farve og har en sød, abrikoslignende smag. Sporeaftrykket er cremegult. Disse svampe findes normalt i våde nåletræsmoser i nærheden af nåletræer, hvor de ofte vokser tæt sammen på mos eller nedbrudte mosbevoksede træstammer om sommeren og efteråret. De findes i Europa, Nordamerika, Caribien, Mellemamerika og det vestlige Asien. Når man undersøger den under et mikroskop, er sporerne glatte og gennemsigtige, og svampen har specifikke celleforbindelser, der kaldes klemmeforbindelser.

1. Hætte

   Hatten er 0.79 til 2.36 tommer (2 til 6 cm) bred og har en lav til dyb vaseform. Den kan være glat eller have indbyggede brune fibriller. Farven varierer fra brun til orangebrun eller brunlig orange, som falmer til solbrun.

2. Undersiden

   Hattens underside løber ned ad stilken og kan være glat eller let rynket. Den har en pastelagtig orangegul farve.

3. Stængel

   Stilken er 0.79 til 2.36 tommer (2 til 6 cm) lang og 4-11 mm tyk, enten lige bred eller let tilspidset mod bunden. Den er hul, lys orange og har en smøragtig konsistens. Det basale mycelium i bunden af stilken er hvidt.

4. Kød

   Kødet er hvidligt i hætten og oranget i stængelbarken. Den er ikke særlig stor og ændrer ikke farve.

5. Lugt og smag

   Der er ingen karakteristisk lugt. Smagen er sød og behagelig og minder om abrikos.

6. Sporeaftryk

   Cremet gullig.

7. Levested

   Denne svamp er en type mykorrhiza-organisme, der ofte findes i våde nåletræsmoser, især i forbindelse med nåletræer. Den vokser tæt sammen, ofte i mos eller på nedbrudte mosbevoksede træstammer, i sommer- og efterårssæsonen. Den blev oprindeligt beskrevet i Europa, men kan også findes i forskellige dele af Nordamerika, herunder det nordøstlige USA, det øvre Midtvesten, Appalacherne og Mexico, samt i Caribien, Mellemamerika og det vestlige Asien.

8. Mikroskopiske træk

   Sporerne er 10-13 x 7-8 µm i størrelse og har en subellipsoid til bredt amygdaliform form. De er glatte og ser hyaline (gennemsigtige) ud i KOH, ofte med en enkelt stor oliedråbe. Basidierne, som er ansvarlige for sporeproduktionen, har fire sterigmata og måler 50-60 x 7-9 µm. Hymeniale cystider er ikke til stede. Svampens overside danner en løs trichoderm af cylindriske elementer, der er 5-10 µm brede. Disse celler har septa og vægge, der er 0.5 µm tykke. I KOH ser de hyaline til brunlige ud med terminale celler, der har afrundede spidser. Klemmeforbindelser, der er vigtige for celledeling, er til stede i denne svamp.

Lignende arter

1. Cantharellus tubaeformis

   Har perforerede brune hatte, men de har mindre levende stængelfarver og imiterede gæller på den nedre overflade.

2. Craterellus ignicolor

   Deler en lignende statur og stængelfarve, men fremviser en levende orangegul hat prydet med simulerede gæller eller udprægede dybe rynker.

3. Craterellus odoratus

   Har en meget vaseagtig form, mangler en tydeligt defineret stængel og har en overordnet orangegul nuance.

4. Cantharellus lateritius

   Har en relativt glat underside, men er kraftigt bygget og har en helt gul hudfarve (findes typisk i tørre egeskove).

Synonymer og varieteter

• Helvella tubaeformis Schaeffer (1774), Fungorum qui in Bavaria et Palatinatu circa Ratisbonam, 4, p. 104, tab. 157 ('Elvela') (nom. illegit.)

• Agaricus aurora Batsch (1783), Elenchus fungorum, p. 93

• Helvella cantharelloides Bulliard (1790), Herbier de la France, 10, fane. 473, fig. 3

• Agaricus cantharelloides (Bulliard) Sowerby (1796), Coloured figures of English fungi or mushrooms, fanebladet. 47

• Merulius villosus Persoon (1798), Icones et descriptiones fungorum minus cognitorum, 1, p. 17, tab. 6, figen. 1

• Merulius tubiformis (Schaeffer) Persoon (1800), Commentarius fungorum Bavariae indigenorum icones pictas, p. 62

• Merulius lutescens Persoon (1801), Synopsis methodica fungorum, p. 489 (Basionyme) Sanctionnement : Fries (1821)

• Merulius cantharelloides (Bulliard) Schumacher (1803), Enumeratio plantarum in partibus Saellandiae septentrionalis et orientalis, 2, p. 368 (nom. illegit.)

• Cantharellus villosus (Persoon) Ditmar (1814), i Sturm, Deutschlands flora, Abt. III, die pilze Deutschlands, 1, p. 61, fane. 30

• Cantharellus lutescens (Persoon) Fries (1821), Systema mycologicum, 1, p. 320

• Merulius xanthopus Persoon (1825), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 2, p. 19, fane. 13, fig. 1

• Merulius tubiformis var. ß lutescens (Persoon) Persoon (1825), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 2,

• Merulius undulatus subsp.* cervinus Persoon (1825), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 2, p. 20

• Merulius auroreus Persoon (1825), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 2, p. 19

• Cantharellus xanthopus (Persoon) Duby (1830), Botanicon gallicum seu synopsis plantarum in flora Gallica, Edn 2, 2, p. 799

• Trombetta lutescens (Persoon) Kuntze (1891), Revisio generum plantarum, 2, s. 873

• Craterellus cantharelloides var. villosus (Persoon) Quélet (1896) [1895], Compte rendu de l'Association française pour l'avancement des sciences, 24(2), s. 619

• Merulius luteolus Kuntze (1898), Revisio generum plantarum, 3, p. 494

• Cantharellus lutescens f. vitellinus P. Bouchet (1961), Bulletin de la Fédération française Société de sciences naturelles de Versailles, série 2, 24, s. 45 (nom. inval.)

• Cantharellus aurora (Batsch) Kuyper (1990), Rivista di micologia, 33(3), p. 249

Identifikation af svampe

Kilde:

Alle billeder blev taget af Ultimate Mushroom-teamet og kan bruges til dine egne formål under Attribution-ShareAlike 4.0 International licensen.