Leccinum aurantiacum

Hvad du bør vide

Leccinum aurantiacum er en svampetype, der findes i skove i Eurasien og Nordamerika. Den har en stor, karakteristisk rød hat og er også kendt som den rødkappede skørhat i Nordamerika. Den vokser i forbindelse med forskellige træarter, herunder eg, birk og bøg. Som mange andre svampe har Leccinum aurantiacum potentielle sundhedsmæssige fordele. Den er en god kilde til B- og D-vitamin samt mineraler som selen og kalium.

Leccinum-slægten har unikke træk såsom en slank stængel med tykke skæl, en hymenofor lavet af tynde, lange rør med små porer og hvidt eller gulligt kød, der pletter, når det skæres over. Alle Leccinum-svampe er mykorrhizadannende og spiselige. Folk nyder at spise denne art og kan tilberede den på samme måde som andre spiselige rørhatte, men dens kød bliver meget mørkt, når det tilberedes. Men som andre svampe i Boletaceae-familien er den tilbøjelig til at blive angrebet af maddiker.

Andre navne: Rødkapslet skørhat, orange egerørhat, tysk (Espenrotkappe), hollandsk (Rosse populierboleet).

Identifikation af svampe

1. Hætte

   Hatten på Leccinum aurantiacum starter som en kugle eller dyb kuppelform, dækket af en fin pels, og bliver derefter flad med en skællet overflade, der varierer i farve fra teglrød til mørkebrun. Det kan være 1.57 til 8.4 til 22 cm bred og har trekantede flapper rundt om kanten.

2. Rør og porer

   Rørene er cirkulære, først hvide og derefter lysebrune, og ender i små, kantede porer, der bliver rosa-grå og derefter mørkegrå.

3. Stængel

   Stænglen er hvid eller buff og 1.97 til 9.5 til 25 cm høj, med en diameter på 0.59 til 1.97 tommer (1.5 til 5 cm), dækket af rødbrune uldne skæl, der bliver mørkere med alderen.

4. Kød

   Kødet er hvidt, når det er nyskåret, men kan blive lidt blåt og mørkere mod basis, når det håndteres eller skæres over.

5. Sporer

   Smalt ellipsoide til fusiforme, 12.5-18.5 x 3.5-6µm.

6. Sporeaftryk

   Olivenbrun til okkerbrun.

7. Levested

   Den vokser om sommeren og efteråret spredt til flokvis i jorden under fyrretræer i en skov, der hovedsageligt består af fyrretræer og asp.

8. Kemisk reaktion

   Smudsig rosenrød med formalin, bliver senere brunviolet. Med jernsulfat bliver trama grågrønlig og lidt mere grønlig i tidligere ufarvede områder.

Lignende arter

1. Leccinum versipelle

   Har dog en lysere hætte med flere gule nuancer, og stammens ruhed har været mørk siden begyndelsen.

2. Leccinum vulpinum

   Forekommer omkring fyrre- og grantræer. Ikke alle forfattere anerkender disse som særskilte arter.

3. Leccinum rufum

   Har en mindre rød overflade på hatten og hvide skæl på stænglen.

4. Leccinum albostipitatum

   Vokser sammen med asp og har hvide skæl på stænglen.

5. Leccinum insigne

   Den findes i Nordamerika og vokser i asp- eller birkebevoksninger.

Taksonomi og etymologi

Orange egeboller blev først beskrevet af den franske naturforsker Jean Baptiste Francois (Pierre) Bulliard i 1781 og fik det videnskabelige navn Boletus aurantiacus. Det nu accepterede videnskabelige navn, Leccinum aurantiacum, blev offentliggjort i 1821 af den britiske mykolog Samuel Frederick Gray (1766-1828).

Det generiske navn, Leccinum, kommer fra et gammelt italiensk ord, der betyder svamp, mens det specifikke epitet, aurantiacum, henviser til hattens orange farve.

Synonymer og varieteter

• Boletus rufus Schaeffer (1774), Fungorum qui in Bavaria et Palatinatu circa Ratisbonam, 4, p. 75, faneblad. 103

• Boletus aurantiacus Bulliard (1784), Herbier de la France, 5, fanebladet. 236 & fane. 489, fig. 2 (Basionyme) Sanctionnement : Fries (1821)

• Boletus leucopodius Persoon (1800) [1799], Observationes mycologicae seu descriptiones tam novorum quam notabilium fungorum, 2, p. 11

• Boletus aurantius Persoon (1801), Synopsis methodica fungorum, p. 504

• Boletus aurantius var. ß leucopodius (Persoon) Persoon (1801), Synopsis methodica fungorum, p. 504

• Boletus aurantius var. γ rufus Persoon (1801), Synopsis methodica fungorum, p. 505

• Suillus aurantiacus var. γ rufus (Persoon) Poiret (1806), i Lamarck, Encyclopédie méthodique, Botanique, 7, p. 497

• Suillus aurantiacus var. ß leucopodius (Persoon) Poiret (1806), i Lamarck, Encyclopédie méthodique, Botanique, 7, p. 497

• Suillus aurantiacus (Bulliard) Poiret (1806), i Lamarck, Encyclopédie méthodique, Botanique, 7, p. 497

• Tubiporus julii-mensis Paulet (1808) [1793], Traité des champignons, 2, p. 369, fane. 169, fig. 1-2

• Leccinum aurantiacum var. leucopodium (Persoon) Gray (1821), Et naturligt arrangement af britiske planter, 1, s. 646

• Leccinum aurantiacum var. rufum (Persoon) Gray (1821), Et naturligt arrangement af britiske planter, 1, p. 646

• Boletus aurantiacus var. rufus (Persoon) Mérat (1821), Nouvelle flore des environs de Paris, Edn 2, 1, p. 46

• Boletus scaber var. aurantiacus (Bulliard) Pollini (1824), Flora veronensis quam in prodomum florae italiae septentrionalis, 3, p. 603

• Boletus scaber var. rufus (Persoon) Pollini (1824), Flora veronensis quam in prodomum florae italiae septentrionalis, 3, p. 604

• Boletus viscidus var. ß aurantiacus (Bulliard) Duby (1830), Botanicon gallicum seu synopsis plantarum in flora Gallica, Edn 2, 2, p. 784

• Boletus aurantius scaber Secretan (1833), Mycographie Suisse, 3, p. 9 (nom. inval.)

• Boletus rufus scaber Secretan (1833), Mycographie Suisse, 3, p. 10 (nom. inval.)

• Gyroporus rufus (Persoon) Quélet (1886), Enchiridion fungorum in Europa media et praesertim in Gallia vigentium, p. 161

• Boletopsis rufa (Persoon) Hennings (1898), i Engler & Prantl, Die natürlichen pflanzenfamilien, 1(1**), p. 194

• Solenia rufa (Persoon) Kuntze (1898), Revisio generum plantarum, 3, p. 522

• Tubiporus rufus (Schaeffer) Ricken (1918), Vademecum für pilzfreunde, Edn 1, p. 204

• Krombholzia rufa (Persoon) E.-J. Gilbert (1931), Les livres du mycologue, tome 3. Les Bolets, p. 183

• Krombholzia aurantiaca (Bulliard) E.-J. Gilbert (1931), Les livres du mycologue, tome 3. Les Bolets, s. 118

• Krombholzia aurantiaca subsp.* rufa (Persoon) Maire (1933), Treballs del Museu nacional de ciències naturals de Barcelona, sèrie botànica, 15(2), p. 42

• Krombholziella aurantiaca (Bulliard) Maire (1937), Publicaciones del Instituto botánico, Barcelona, 3(4), p. 46

• Krombholziella aurantiaca subsp.* rufa (Persoon) Maire (1937), Publicaciones del Instituto botánico, Barcelona, 3(4), p. 46

• Trachypus aurantiacus (Bulliard) Romagnesi (1939), Revue de mycologie, Paris, 4(2), p. 141

• Boletus versipellis var. aurantiacus (Bulliard) Vassilkov (1948), Edibles and poisonous fungi of central parts of the European Districts of the URSS, p. 38

• Leccinum rufum (Persoon) Kreisel (1984), Boletus, SchrReihe, 1, p. 30

• Krombholziella rufa (Persoon) Alessio (1985), Fungi europaei, 2, Boletus, p. 474, pl. 80

• Leccinum leucopodium (Persoon) Dörfelt & G. Berg (1990), Feddes repertorium, specierum novarum regni vegetabilis, 101(9-10), s. 567

• Leccinum quercinum (Pilat) E.E. & Watling s. auct

Kilder:

Foto 1 - Forfatter: Maksim Shanin (CC BY-SA 4.0 International)

Foto 2 - Forfatter: Björn S. (CC BY-SA 2.0 Generisk)

Foto 3 - Forfatter: Björn S. (CC BY-SA 2.0 Generisk)

Foto 4 - Forfatter: Lycaon (CC BY-SA 4.0 International)