Byssomerulius corium

Hvad du bør vide

Byssomerulius corium er en almindelig art af skorpesvampe i familien Irpicaceae. Den er almindelig på undersiden af grene af både løvtræ og nåletræ. Frugtlegemer er oprindeligt resupinate med en glat, hvid hymenial overflade. Når frugten er moden, bliver randen tilbagebøjet og udvikler sig til en smal, aflang hvid hætte, og hymeniet bliver merulioidt til næsten poroidt og cremefarvet. Det bløde væv og de for det meste resupinate frugtlegemer adskiller denne art fra hårdere Stereum-arter, der danner tydelige, vifteformede, imbricate hatte.

Det er en meget udbredt svamp, og den er fundet i Afrika, Asien, Australien, Europa og USA.

Myceliet forårsager hvid råddenskab. Svampen kan blive ret stor, da flere frugtlegemer kan vokse sammen. Skorper på 3 til 12 cm er reglen, i sjældne tilfælde kan de nå 30 cm i længden.

Andre navne: Netskorpe, Papierzwammetje (Holland), Dřevokaz papírovitý (Tjekkiet), Lederartiger Fältling (Tyskland), Mérule papyracée (Frankrig).

Identifikation af svampe

1. Frugtlegemer

   Frugtlegemerne er spredte eller spredte-bøjede med en hætte-lignende bøjet kant, 5-30 cm lange, 2-4 cm brede, 0.5-6 mm tykke, først enkelte, senere ofte sammenvoksede, tynde, læderagtige, bløde, papiragtige, skøre i tør tilstand. Den øverste overflade af de bøjede hætter med knap mærkbar zonering, glat, let filthåret, hvid, hvidlig, grålig. Kanten er steril, bøjet eller fastgjort, hvid, rosa-cremefarvet.

2. Hymenofor

   Rynket-foldet, voksagtig, først hvid, senere lyserød, lysegul, lys orange, lyserød-orange, rød-orange, rødlig, nogle gange lysebrun. Folderne er 0.3 mm brede, lavvandede, op til 1 mm dybe, med springere, koncentrisk arrangerede, ligner et net, med en celletæthed på 2-3 pr. 1 mm.

3. Kød

   Kødet er 0.7 mm tykke, 5 mm i bøjede hætter, hvide, bleghvidlige.

4. Sporer

   4-9 * 2-4.5 μm, aflang-oval eller næsten cylindrisk, let fladtrykt på den ene side og bøjet, med en glat overflade, med en dråbe, farveløs.

5. Sporeaftryk

   Hvid.

6. Levested

   Den vokser på faldne og tørre stammer/grene af løv- og nåletræer, hovedsageligt på egetræer. Forårsager hvid råd i træ. Som de fleste af disse svampe forsvinder den om sommeren, medmindre det er en meget våd sommer. Fra august begynder den igen at danne frugtlegemer, som kan observeres indtil slutningen af april.

Lignende arter

1. Stereum subtomentosum

   Nogle gange helt resupinat og så lignende. Den har normalt forskellige grå-orange nuancer.

2. Irpex lacteus

   Har underside med takkede porer til flade tænder (mikroskop: indkapslede cystider).

3. Plicatura nivea

   Er en nordlig art på el (Alnus).

4. Byssomerulius albostramineus

   Producerer kun spildte frugtlegemer og foretrækker den varmere del af året.

5. Phlebia tremellosa

   Kan også ligne, men den har en steril overflade på hatten, ofte med lyserøde nuancer, og er næsten behåret, især i kanten. Den har tykkere frugtkød og mindre sporer.

Taksonomi og etymologi

I 1783 beskrev den franske naturforsker Jean Baptiste Francois (Pierre) Bulliard denne art og gav den navnet Auricularia papyrina.

I 1967 overførte den estiske mykolog Erast Parmasto (1928-2012) denne svamp til en ny slægt og gav den navnet Byssomerulius corium.

Slægtsnavnet Byssomerulius kommer fra det latinske byssus, som betyder "fint silkelignende klæde". Det specifikke epitet corium, der betyder hud eller pels, såsom læder, henviser til den hudlignende form, som frugtlegemerne hos denne art har antaget.

Synonymer og varieteter

• Thelephora corium Pers., 1801

• Auricularia papyrina Bull. (1789) var. papyrina

• Auricularia papyrina Bulliard (1788), Herbier de la France, 9, tab. 402

• Auricularia papyrina var. alba Bull. (1791)

• Auricularia papyrina var. cinerea Bull. (1791)

• Auricularia papyrina var. papyrina Bull. 1789

• Auricularia papyrina var. rubra Bull. (1791)

• Boletus purpurascens de Candolle (1815), Flore française ou description succincte de toutes les plantes qui croissent naturellement en France, Edn 3, 6, p. 41 (nom. illegit.)

• Byssomerulius confluens (Schweinitz) Lindsey & Gilbertson (1978), Bibliotheca mycologica, 63, p. 80

• Byssomerulius corium (Persoon) Parmasto (1967), Eesti NSV teaduste akadeemia toimetised. Bioloogiline seeria, 16(4), s. 383

• Byssomerulius corium f. castaneus Parmasto (1967)

• Byssomerulius corium var. corium (Pers.) Parmasto 1967

• Byssomerulius corium var. halileensis Zmitr.

• Byssomerulius sordidus (Berk. & M.A. Curtis ex Cooke) Hjortstam 1995

• Cantharellus confluens (Schweinitz) Schweinitz (1832), Transactions of the American philosophical Society, series 2, 4(2), p. 153

• Cladoderris platensis Speg., 1899

• Cladoderris rickii Lloyd (1923), Mycological writings, 7, mycological notes n° 69, p. 1196

• Meruliopsis corium (Persoon) Ginns (1976), Canadian journal of botany, 54(1-2), p. 126

• Merulius aurantiacus Klotzsch (1836), i Berkeley, The english flora of sir J.E. Smith, svampe, 5(2), s. 128 (nom. illegit.)

• Merulius chilensis Spegazzini (1924), Revista chilena de historia natural, 28, p. 26

• Merulius confluens Schweinitz (1822), Schriften der naturforschenden Gesellschaft zu Leipzig, 1, p. 92

• Merulius corium (Pers.) Fr. (1828) var. Corium

• Merulius corium (Persoon) Fries (1828), Elenchus fungorum, sistens commentarium in systema mycologicum, 1, p. 58

• Merulius corium f. alutaceus Bres. (1901)

• Merulius cubensis Burt (1917), Annals of the Missouri botanical Garden, 4, p. 326

• Merulius deglubens (Berkeley & M.A. Curtis) Burt (1917), Annals of the Missouri botanical Garden, 4, p. 325

• Merulius dubiosus Bres. ex Rick, 1938

• Merulius dubiosus var. coriaceus Rick (1960), Iheringia, série botânica, 7, s. 195

• Merulius haedinus Berkeley & M.A. Curtis (1872), Grevillea, 1(5), s. 69

• Merulius hirsutus Burt (1917), Annals of the Missouri botanical Garden, 4, s. 312

• Merulius moelleri Bresadola & Hennings (1896), Hedwigia, 35(5), p. 285

• Merulius papyrinus (Bull.) Quél. (1888) var. Papyrinus

• Merulius papyrinus (Bulliard) Quélet (1888), Flore mycologique de la France et des pays limitrophes, p. 32

• Merulius papyrinus var. caesius Quél. (1892)

• Merulius pelliculosus Cooke (1891), Grevillea, 19(92), p. 109

• Merulius sodiroi (Patouillard) Rick (1960), Iheringia, série botânica, 7, p. 194

• Merulius sordidus Berk. & M.A. Curtis ex Cooke, Grevillea 19: 108 (1891)

• Merulius stereoides Henn., 1901

• Merulius ulmi Peck (1906), Bulletin of the New York state Museum, 105, s. 26

• Phlebia blumenaviensis Hennings (1897), Hedwigia, 36(4), p. 198

• Phlebia deglubens Berkeley & M.A. Curtis (1891), i Cooke, Grevillea, 20(93), p. 3

• Phlebia sodiroi Patouillard (1892), Bulletin de la Société mycologique de France, 8(3), p. 116

• Polyporus eriophorus Berk. & Broome, 1882

• Polyporus purpurascens Persoon (1825), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 2, p. 60 (nom. illegit.)

• Sesia aurantiaca Kuntze (1891), Revisio generum plantarum, 2, p. 870

• Sesia confluens (Schweinitz) Kuntze (1891), Revisio generum plantarum, 2, p. 870

• Sesia corium (Persoon) Kuntze (1891), Revisio generum plantarum, 2, p. 870

• Sesia haedina (Berkeley & M.A. Curtis) Kuntze (1891), Revisio generum plantarum, 2, p. 870

• Thelephora corium Persoon (1801), Synopsis methodica fungorum, p. 574 (Basionyme) Sanctionnement : Fries (1821)

• Thelephora incarnata var. ß corium(Persoon) Persoon (1822), Mycologia europaea, seu complet omnium fungorum in variis europaeae regionibus detectorum enumeratio, 1, p. 131

• Thelephora papyrina (Bulliard) de Candolle (1805), Flore française ou description succincte de toutes les plantes qui croissent naturellement en France, Edn 3, 2, s. 106

Kilder:

Foto 1 - Forfatter: Valentin Hamon (CC BY-SA 4.0 International)

Foto 2 - Forfatter: pinonbistro (CC BY-SA 4.0 International)

Foto 3 - Forfatter: pinonbistro (CC BY-SA 4.0 International)

Foto 4 - Forfatter: pinonbistro (CC BY-SA 4.0 International)

Foto 5 - Forfatter: pinonbistro (CC BY-SA 4.0 International)