Suillus grevillei

Hvad du bør vide

Suillus grevillei, også kendt som Grevilles rørhat eller lærkerørhat, er en svamp, der almindeligvis findes i Europa, Asien og Nordamerika. Den har en lysegul hætte, der bliver mørkere med alderen, og som altid ser våd ud på grund af dens slimlag. Svampens porer under hatten er oprindeligt lysegule, men de bliver mørkere, når de modnes, og kan blive rustfarvede. Stænglen er gul med brune skæl og har et slørlignende skørt, der danner en ringzone.

Denne art foretrækker at vokse under og omkring lærketræer, og dens kød indeholder meget vand. For at fremhæve svampens smag og tekstur anbefales det at tørre den, før man spiser den. Selv om Suillus grevillei er almindelig, er det vigtigt at fjerne hættens hud og porer for at undgå potentielle maveproblemer på grund af det slim, de indeholder. Denne svampetype bruges typisk ikke frisk, men kan forbedres ved at skære den i skiver, tørre den og rehydrere den.

I Østeuropa er det almindeligt at skrælle den slimede hætte af og fjerne porerne, så man kun bruger svampens kød, som er godt kogt til at spise.

Andre navne: Grevilles rørhat, lærkerørhat, lærkesuillus, tamarack-rørhat, Lärksopp (Sverige), Zeltainā Sviestbeka (Letland).

Identifikation af svampe

1. Hatten

   Lys gul 5-10 cm (2-4 in), mørkere til brændt orange på ældre eksemplarer. Begynder konveks, men bliver fladere hos ældre svampe. Hatten er tyktflydende og ser skinnende ud, selv når vejret er tørt, og den er dækket af slim. Varianten badius har en kastanjebrun hat.

2. Porer

   Svampelignende, kantede, lysegule porer, der bliver mørkere ved modenhed og får rustfarvede blå mærker.

3. Stok

   Gul med brune skæl under det slørlignende skørt og glat overside. Før svampen åbner sig helt, er porerne dækket af et fint netlignende slør, som forbinder hattens kant med stokken, og når det løsnes, danner det skørtet.

4. Nederdel

   Har en ringzone tilbage fra sløret over porerne, ikke et ægte skørt.

5. Kød

   Gul-orange og indeholder meget vand.

6. Levested

   Under og omkring lærketræer.

7. Sporeaftryk

   Oche-sienna farvet.

8. Smag og lugt

   Denne svamp indeholder så meget vand, at den skal tørres for at få smag og konsistens, men da den indeholder så meget vand, tørrer den næsten ikke, ellers kan den tilsættes supper og gryderetter for at fylde dem ud.

Lignende arter

1. Suillus granulatus

   Den ligner meget, men har ingen stængelring.

Taksonomi og etymologi

I 1832 gav en tysk botaniker-mykolog ved navn Johann Friedrich Klotzsch et videnskabeligt navn til en type svamp, som han kaldte Boletus grevillei. Senere, i 1945, ændrede en anden videnskabsmand ved navn Rolf Singer navnet til Suillus grevillei.

Navnet "Suillus" kommer fra det latinske ord for svin, fordi disse svampe har fedtede hatte. Det specifikke navn "grevillei" er en hyldest til den skotske botaniker og mykolog Robert Kaye Greville, som også var en talentfuld kunstner og havde en stor interesse for naturen.

Synonymer og varieteter

• Boletus flavus Withering (1792), A botanical arrangement of British plants, Edn 2, 3, p. 415

• Boletus elegans Schumacher (1803), Enumeratio plantarum in partibus Saellandiae septentrionalis et orientalis, 2, p. 374

• Boletus decurrens Schumacher (1803), Enumeratio plantarum in partibus Saellandiae septentrionalis et orientalis, 2, p. 374

• Boletus luteus Greville (1826) [1825], Skotsk kryptogamisk flora, 4, fane. 183 (nom. illegit.)

• Boletus grevilleiKlotzsch (1832), Linnaea, Ein journal für die botanik, 7, p. 198 (Basionyme) Sanctionnement : Fries (1832)(index)

• Boletus elegans subsp.* flavus (Withering) Fries (1838) [1836-38], Epicrisis systematis mycologici, p. 410

• Boletus theclae Schulzer (1870), Verhandlungen der kaiserich-königlichen zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien, 20, s. 178

• Cricunopus elegansP. Karsten (1881), Revue mycologique (Toulouse), 3(9), p. 16

• Viscipellis flava (Withering) Quélet (1886), Enchiridion fungorum in Europa media et praesertim in Gallia vigentium, p. 155

• Viscipellis flava var. elegans(P. Karsten) Quélet (1886), Enchiridion fungorum in Europa media et praesertim in Gallia vigentium, p. 155

• Ixocomus flavus (Withering) Quélet (1888), Flore mycologique de la France et des pays limitrophes, p. 415

• Ixocomus elegans(P. Karsten) Quélet (1888), Flore mycologique de la France et des pays limitrophes, p. 415

• Boletus flavus var. elegans (Withering) Costantin & L.M. Dufour (1891), Nouvelle flore des champignons, Edn 1, p. 150

• Boletopsis elegans (P. Karsten) Hennings (1898), i Engler & Prantl, Die natürlichen pflanzenfamilien, 1(1**), p. 195

• Solenia elegans (P. Karsten) Kuntze (1898), Revisio generum plantarum, 3, p. 522

• Solenia flava(Withering) Kuntze (1898), Revisio generum plantarum, 3, p. 522

• Boletopsis flava(Withering) Hennings (1898), i Engler & Prantl, Die natürlichen pflanzenfamilien, 1(1**), p. 195

• Boletus elegans var. flavus (Withering) Rea (1922), British Basidiomycetae, a handbook to the larger british fungi, p. 559

• Suillus elegans(P. Karsten) Snell (1944), Lloydia, 7(1), p. 27

• Suillus flavus(Withering) Singer (1945), Farlowia, 2, p. 259

• Ixocomus grevillei (Klotzsch) Vassilkov (1955), Outline of a Geographical investigation of the Cap-Fungi in the URSS, p. 20

• Boletinus grevillei(Klotzsch) Pomerleau (1980), Naturaliste canadien, 107, p. 303

• Suillus grevillei f. flavus(Visnende) Estadès & Lannoy (2004), Bulletin mycologique et botanique Dauphiné-Savoie, 44(174), s. 13

Suillus grevillei Video

Kilde:

Alle billeder blev taget af Ultimate Mushroom-teamet og kan bruges til dine egne formål under Attribution-ShareAlike 4.0 International licensen.